Selvom momsændringen specifikt gælder holdundervisning, stiger priserne også på medlemskaber uden hold. Almindelig fitness har hele tiden været pålagt fuld moms, men vores medlemskaber uden hold har indtil nu draget fordel af, at vi har holdtræning i vores fitness-udbud.
Vores moms har nemlig været fordelt ligeligt på tværs af fitnessmedlemskaber, så alle har betalt den samme moms. Medlemmer, der ikke har hold, har derfor hidtil ikke betalt fuld moms for deres medlemskab.
Denne fordel forsvinder 1. januar 2026, hvor holdtræning ikke længere er fritaget for moms, og prisen stiger på alle medlemskaber.